Gå ind i en fugtig skov på en mørk nat, sluk lyset, og vent. I begyndelsen kan du intet se. Så dukker et svagt grønt skær op langs en væltet træstamme, eller små svampehatte viser sig mellem bladene som en håndfuld bittesmå lamper.
Lys uden varme
Fænomenet kaldes bioluminescens. Flere svampearter producerer lys gennem en kemisk reaktion i deres celler, som tilhører samme brede familie af reaktioner, der får ildfluer til at lyse. I modsætning til ildfluer blinker svampene dog ikke: Deres lys er konstant og svagt og kommer ofte både fra de fine tråde, der løber gennem rådnende træ, og fra selve svampene.
Mennesker har observeret fænomenet i århundreder. På engelsk har det længe været kendt som »foxfire«, et passende navn for et lys, man ofte kun fanger ud af øjenkrogen.
Hvorfor nogle svampe lyser, undersøges stadig. Ifølge én teori tiltrækker lyset insekter, som hjælper med at sprede sporerne; en anden mulighed er, at det blot er et biprodukt af svampenes kemi. Indtil videre gemmer skoven stadig på nogle af sine hemmeligheder.
Sådan oplever du fænomenet
Regn hjælper: Skæret er som regel lettere at se, når træet og jorden er våde. Vælg en nat med lidt eller intet måneskin, hold dig væk fra gadelygter, og giv øjnene god tid til at vænne sig til mørket – længere, end du måske tror. Hvis du har brug for lys til at orientere dig, bevarer et svagt rødt lys nattesynet.
Se, men pluk ikke. De lysende svampe er en del af den langsomme proces, hvor dødt træ bliver til jord, og nogle svampe er giftige. Bliv på stien, gå sammen med en, der kender området, og lad alt være, som du fandt det.
Sluk derefter lommelygten, og vent. Skoven er lysere, end den ser ud.
